Sunde drinks med hyben

Sunde drinks-Foto Samantha Fotheringham

Lige nu boomer den danske natur med modne hyben, som er lige til at plukke. Hyben er for mig et kært barndomsminde. Jeg husker, hvordan jeg hver sommer var med en af mine venner og hans familie ude og plukke hyben som hans mor forvandlede til hybensaft og hybenmarmelade. De fleste kender nok hyben som kløpulver, men jeg synes ærligt talt det er ærgerligt at hyben ikke har en mere velanset plads i det nordiske køkken. Dette skyldes måske, at man skal have rigtig meget tålmodighed for at rense de små orange banditter. Men på den anden side, hvad gør man ikke for god mad? Jeg har valgt at gribe mine hyben lidt utraditionelt an og er muligvis den første, der har fundet på at bikse en sund hyben drink sammen. Folk har i hvert fald rystet på hovedet af mig når jeg har fortalt om min ide. Sagen er at hyben drinken virkelig blev god og fortjener derfor en plads på bloggen. Drinken har en dejlig kombination af søde og sure smage fra hyben og citron. Drinken har en smuk orange farve som man ikke kan undgå, at få et smil på læben over. Drinken er rig på C-vitamin, som er en antioxidant der har betydning for dit immunforsvar.

Hypen opskirft - Foto Samantha Fotheringham

Hypen - Foto Samantha Fotheringham

Opskrift på hyben drinks

Person: 4

Tid: 10 minutter.

Ingredienser:

  • 500 g renset hyben (gem et par stykker til pynt)
  • 2 dl. Light citronsodavand.
  • 2 citroner.
  • knust is
  • Evt. fyldende sødemiddel og citronsaft.

Pynt:

Evt. friske hyben, citronskiver og sugerør.

Fremgangsmåde:

Pres hyben gennem en juicer. Der bliver ca. 1 dl. hybensaft ud af 500 g friske hyben.

Bland hybensaften med 2 dl. citronsodavand.

Find 4 glas frem.

Skær citronerne i 8 skiver. Skær 4 af skiverne i 4 mindre tern.

Kom 3 citrontern i hvert glas og mos dem 2-3 gange med en morter.

Hæld knust is i så glassende er ½ fyldt, hæld hybenblandingen i hvert glas så det dækker isen. Bland derefter det hele godt sammen med en gaffel eller ske. Smag til med sødemiddel og citronsaft.

Put et tern citron i hvert glas med lidt hyben som også er skåret i tern.

Top glassene med knust is og fordel resten af hybenblandingen.

Pynt med citronskiver og sugerør.

Næringsindhold pr. glas.

Kalorier: 13 kalorier

Kulhydrat: 2,1 g.

Protein: 0,1 g.

Fedt: 0,2 g.

Energifordeling pr. 100 g.

Energifordeling - Samantha Fotheringham