Sunde kyllingefrikadeller
Denne udgave af frikadeller er særdeles god og sund. Kyllingekød er fedtfattigt, og indeholder mellem 3-7 % fedt. I stedet for hvedemel har jeg benyttet havregryn, og så har jeg tilsat grøntsager til farsen. Jeg har valgt at bruge rødløg, courgette og gulerod. Grønsagerne giver en dejlig smag til kødet, og gør det farverigt. Men husk – du er Masterchef i dit eget køkken, så du kan bruge de grøntsager, du kan lide. Brug evt. nogle af de rester, du har i grøntsagsskuffen, og se det som en anledning til at få ryddet op.
kyllingfrikadeller opskrift
Person: 4
Tid: 1 time og 15 minutter
Ingredienser
- 450 g hakket kyllingekød
- ½ fint hakket rødløg
- 1 revet mellemstor gulerod
- ¼ courgette
- 1 æg
- ½ dl. skummetmælk
- 2 spsk. havregryn
- Salt, peber og paprika
- Olie til stegning
Tilbehør:
F.eks. Bulgursalat, pastasalat og ovenbagte kartofler.
Fremgangsmåde:
Hak løg i små tern.
Vask, skræl og riv grøntsagerne
Rør kødet med salt.
Tilsæt peber, paprika, havregryn, æg og grøntsager.
Rør farsen og tilsæt mælken lidt af gangen. Farsen skal røres smidigt. Farsen har godt af at stå i køleskabet i ca. 30. minutter.
Form og steg frikadellerne på en varm pande.
Næringsindhold pr. 100 g
- Kalorier: 110
- Protein: 13 g
- Kulhydrat: 3 g
- Kostfibre: 1 g
- Fedt: 4 g
jan 11, 2014 @ 16:13:31
Tak for en god opskrift på kyllingefrikadeller. Jeg lavede dem igår og de smagte rigtigt godt. Rigtig god ide at putte havregryn i farsen istedet for mel.
Hilsen Susanne Hansen
jan 11, 2014 @ 19:23:03
Hej Susanne.
Jeg er glad for dine kyllingefrikadeller blev en vellykket succes. Havregyn er nemlig super godt i frikadeller og det højner kosfibre indholdet.
De bedste hilsner
Samantha Fotheringham
sep 13, 2014 @ 14:33:15
Uhmm ser godt ud 🙂
okt 10, 2014 @ 00:48:49
Mange tak Henrik 🙂 det er jeg glad for du synes 🙂
nov 15, 2014 @ 20:56:52
Mums
Har dog kun putter revnet gulerødder i.
nov 17, 2014 @ 02:07:07
Godt du kunne lide dem Anne 🙂
nov 18, 2014 @ 11:58:56
Kan man undlade mælken? 🙂
nov 20, 2014 @ 18:04:35
Hej Anna 🙂 Det kan du godt 🙂 God fornøjelse med opskriften 🙂
nov 20, 2014 @ 20:41:49
Hej Samantha,
Jeg kom chiafrø og brugte i stedet mandelmælk
de blev super lækre og det er i hvert fald en opskrift jeg vil bruge igen 🙂
nov 20, 2014 @ 21:28:03
Hej Stefanie 🙂
Det lyder da bare super 🙂 Er du lactose intolerant? 🙂
nov 20, 2014 @ 23:09:36
Hej
Nej det er jeg ikke. Jeg har brugt det jeg havde efter jeg har bagt lækkerier, hvor jeg skulle bruge det. Jeg tænkte at der ikke ville ske noget ved at bruge andet mælk? 🙂
nov 21, 2014 @ 19:46:11
Nej slet ikke: ) udover at mandelmælk er en del søder end almindelig mælk og der er tilsat en del sukker til mandelmælk 🙂 Men godt de blev gode dine frikadeller: )
jan 16, 2015 @ 23:35:35
Hej
feb 17, 2015 @ 12:12:06
så gode frikadeller 🙂 Kæresten og jeg er fan af din opskrift 🙂 Det er bestemt ikke sidste gang vi laver dem!
feb 17, 2015 @ 19:53:59
Mange tak Mads 🙂 Det glæder mig du har haft succes med opskriften 🙂
mar 04, 2015 @ 19:37:34
Virkelig lækre frikadeller
mar 04, 2015 @ 20:23:36
Mange tak Mette 🙂 Det glæder mig du kunne lide opskriften 🙂
mar 09, 2015 @ 21:08:45
Ups, hele min besked blev ikke lige vedhæftet kan jeg se 🙂 Men der var en der skrev hun brugte chiafrø. Ved du hvilken mængde der skal bruges af dem, om de skal stå i blød inden og om det erstatter andet i opskriften? Mange spørgsmål sorry. Men jeg har nemlig disse frø stående og vil jo gerne have dem brugt 🙂
mar 11, 2015 @ 00:10:43
Hej Mette 🙂
jeg tænker det er i stedet for havregryn. så ca. 2 spsk. chiafrø. jeg tænker ikke det er nødvendigt at sætte dem i blød først, som når du laver grød. Chiafrøene vil suge noget af væsen i farsen til sig imens den hviler. Håber det var svar nok 🙂
De bedste hilsner og smil
Samantha
apr 07, 2015 @ 19:21:54
Under næringsindhold pr 100g skriver du kalorier: 10 g
Vil du ikke uddybe det? Kan det evt være en skrive fejl?
apr 07, 2015 @ 23:18:56
Hej Annette
Tak for din opmærksomhed. det var selvfølgelig en skrive fejl. jeg har rette det til 110 kalorier pr. 100g 🙂
De bedste hilsner og smil ‘
Samantha Fotheringham
maj 24, 2015 @ 09:20:01
De bedste kyllingefileterne jeg har smagt! Tak for en dejlig blog.
maj 24, 2015 @ 12:23:45
Hej Maria 🙂
Det glæder mig du har haft succes med opskriften. Tak fordi du følger med på bloggen.
De bedste hilsner og smil
Samantha
jun 06, 2015 @ 20:21:30
Har lige lavet opskriften og de er de bedste Kyllinge frikadeller jeg har fået! Tak for en inspirerende blog!
jun 07, 2015 @ 12:19:28
Det glæder mig du kan lide opskriften 🙂 Tak fordi du følger med på bloggen 🙂
jun 07, 2015 @ 14:39:20
Hvor ser det bare lækkert ud! Jeg er vild med frikadeller, så jeg må helt sikkert prøve dem med kylling! Mums!!
Katrine
// http://katrineringbaek.bloggersdelight.dk
aug 05, 2015 @ 09:03:48
Tak for mad igår! De bedste Kyllinge frikadeller jeg har smagt 🙂 tak for en sund blog 😉
okt 26, 2017 @ 21:08:49
Hvor mange frikadeller bliver det til? 🙂
nov 18, 2017 @ 11:21:16
Hej Ida
Det afhænger af størrelsen af dine frikadeller. Opskriften er til 4 personer.