Sunde snacks med grillet frugt og friskost

grill-opskrifter---Foto-Samantha-Fotheringham

Nogle af mine yndlings frugter er nektariner og ferskner, derfor var der ikke langt fra ide til handling der jeg kom på, at tilberede disse lækre og sunde rugbrødssnacks med grillet frugt, friskost og balsamico. Jeg har anvendt nektariner men jeg tænker også at anden frugt som, f.eks. ananas eller mango kan bruges i opskriften. Inspirationen til opskriften kommer fra madbloggeren Sabrina Hørup Jensen fra withloveandsugar.dk. Sabrina delte en smuk ferskensalat forleden som gav mig ideen til, at blande frugt sammen med ost og balsamico. Ideen blev testet og jeg må indrømme, at jeg er temmelig imponeret over smagskombinationen. Rugbrødssnacken har både noget sødt, bitter, syrligt og salte, som giver harmoni og en god balance. De sunde snacks med grillet frugt og friskost er en perfekt appetizer eller forret til en grillaften og hvis du ikke har en grillpande, kan du lægge frugterne på en varm grill. Til sidst er rugbrødsnacken fedtfattig og rig på gode kulhydrater.

Sunde Snacks - Foto Samantha Fotheringham Sund Snack - Foto Samantha Fotheringham

Sunde snacks med grillet frugt og friskost

Person: 4

Tid: 15 minutter

Ingredienser:

  • 4 skiver rugbrød
  • 2 nektariner/ferskner.
  • 100 g fedtfattig neutral smørost/friskost.
  • En lille håndfuld frisk purløg eller basilikum.
  • Lidt balsamico creme dressing.
  • Salt og peber.

Fremgangsmåde:

Skær nektarinerne i 8 både og derefter i ca. 20 skiver.

Opvarm en grillpande og læg nektarinstykkerne på panden.

Steg kun på den ene side af nektarinerne og tag dem af når de har fået mørke mærker fra grillpanden.

Hak purløg fint.

Smør friskost på rugbrødskiverne og fordel derefter de grillet nektarinstykker så der er 5 stykker på hver rugbrødsskive. Læg siden med grillmærkerne op ad.

Pynt med lidt balsamico creme dressing og drys med purløg, salt og peber.

Næringsindhold pr. 100 g

  • Kalorier: 118
  • Protein: 3,5 g
  • Kulhydrat: 16,1 g
  • Fedt: 3,7 g

Energifordeling pr. 100 g

Energifordeling udarbejdet af Samantha Fotheringham