Tomatsalat med kapers og rødløg

Tomatsalat---Foto-Samantha-Fotheringham

Sund mad, behøver ikke tage en krig at tilberede i køkkenet. Ofte er det de mest simple kombinationer som smager allerbedst. Denne tomatsalat med kapers og rødløg tager kun små 10 minutter at bikse sammen og så smager den rigtigt dejligt. Den er nem, billig og sund. Den er dejlig frisk i smagen og de salte og syrlige kapers er skønne sammen med de søde tomater og bitre løg. En enkelt og perfekt sammensætning! Derudover er salaten meget kaloriefattig. Den indeholder kun 28 kalorier pr. 100g. Så du kan spise løs med god samvittighed. Server den til kød, fisk eller fjerkræ eller som en lille snack til skiver af riset groft brød.

Tomat salat - Foto Samantha Fotheringham

Tomatsalat opskrift - Foto Samantha Fotheringham

Tomatsalat opskrift

Person: 2

Tid: 10 minutter

Ingredienser:

  • 4 tomater hakket i tern eller 12 cherrytomater skåret i halve
  • 1 rødløg i små tern
  • 6 tsk. kapers på glas

Fremgangsmåde:

Vask grøntsagerne

Skær tomat og rødløg ud i tern

Bland tomat, rødløg og kapers sammen i en skål

Næringsindhold pr. 100g

  • Kalorier: 28
  • Protein: 1g
  • Kulhydrat: 5g
  • Fedt: 0,5g

Energifordeling pr. 100g