Triceps træning – Væk med mormor armene

Træning---Foto-Samantha-Fotheringham

 

Dette indlæg er mest rettet til kvinder, men hvis du er mand, skal du selvfølgelig være meget velkommen til at læse med. Fantastisk fullbody træning i dag i Fitness World. Her er et billede fra min triceps træning. Triceps musklen, som er en muskel på bagsiden af overarmen, er for mange et lidt slattent og overset område. Det er triceps vi bruger når vi skal skubbe en genstand væk fra os. Det er også denne muskel som mange kvinder kalder mormor armen. På nedenstående billede kan du se, hvilken muskle jeg taler om.

triceps, billede er fra bogen styrketræning

 

Træt af mormorarmene

Som kostvejleder møder jeg ofte kvinder som er meget kede af deres arme og fortæller at de er kede af at gå med bare arme når de skal i byen og gemmer helst deres arme væk i strikketrøjer og cardigans. Hvis du kan nikke genkendende til dette og hvis du er træt af at bagsiden af overarmene blafrer lidt for meget, så er det på tide du træner triceps. Kvinder er ofte svage i overarmsmusklerne, fordi vi ikke bruger dem til ret meget hårdt fysisk arbejde. Når dine muskler i overarmen ikke er stærke, ser hele din arm slap ud. Ved at træne dine arme kan du opstramme dem, men der skal konditionstræning til for at forbrænde fedt på armene.

Bange for at få store arme?

Hvis der er noget kvinder er bange for, så er det at få store maskuline arme. Men vi kvinder er fra naturens side ikke disponeret for at udvikle store muskler. Det er sandt at styrketræning kan få dine muskler til at vokse, men slet ikke på samme måde som du måske har set på en kvindelig bodybulider. Jeg har nævnt det før, men jeg skriver det lige kort igen. For at få store arme skal der være en vis mængde af det mandlige hormon testosteron til stede. Som kvinde producere man kun meget lidt testosteron, og derfor er det svært for kvinder at blive lige så store som de kvindelige bodybuildere.

Fitness-billede