Tunmousse – Fedtfattig
En af mine absolut yndlings forretter er tunmousse, som har den mest herlige, bløde og cremede konsistens. Smagen af fisk er mild og ikke særlig gennemtrængende. Tunmoussen er dejlig frisk og sammen med en sprød salat er det et sundt måltid som både kan spises til frokost og til aften. Tunmoussen kan også serveres som en lækker forret. Opskriften er oprindelig fra min kære farmor, en kvinde som lærte mig om herlighederne ved maduniverset i en tidlig alder. Farmors tunmousse har altid stået mit hjerte nær og har været en fast del af menuen til familiebegivenheder. Min farmors udgave er dog lidt fed, derfor har jeg forsøgt at ernæringsforbedre den oprindelige opskrift med nogle mere fedtfattige produkter. Når du vælger produkter med mindre fedt, sparer du kalorier. Resultatet er blevet rigtigt godt og smagsmæssigt er der ikke den store forskel. Tunmoussen er rig på især protein som ofte bliver betegnet som kroppens byggesten, da protein har en stor betydning i forhold til vedligeholdelse og opbygning af kroppen. F.eks. er det protein som har betydning for vores muskler, hår, hud og negle.
Opskrift på fedtfattig tunmousse
Arbejdstid: 30 minutter
Tid i alt: 4 timer og 30 minutter
Person: 8
Ingredienser
- 2 dåser tun i vand
- Saft fra en ½ citron
- 1 stort løg
- 250g skyr
- 6 bl. Husblads
- 1,5 dl fedtreduceret piskefløde
- 120g røde kaviar
- Lidt olie
Fremgangsmåde
Mos tunen med en gaffel
Riv løget på et rivejern
Bland tun, løg, citronsaft og creme fraiche sammen og smag til med salt og peber
Udblød husbladsen og smelt det i et vandbad
Bland husbladsmassen i tunblandingen.
Pisk den fedtreduceret piskefløde til flødeskum
Vend forsigtigt flødeskummen i tunblandingen og tilføj de røde kaviar
Formen smøres i lidt olie
Fordel tunmassen i formen og stil den på køl i minimum 4 timer inden servering.
Næringsindhold pr. 100g
- Kalorier: 107
- Protein: 13,8g
- Kulhydrat: 2,7g
- Fedt: 4,6g
maj 20, 2014 @ 17:50:26
Hej samantha
Det er nok den flotteste tunmousse jeg nogensinde har set, kan man ikke bestille dig til lave mad ? 😉
Venlig hilsen
Henrik
maj 21, 2014 @ 13:06:04
Hej Henrik
Du er sjov nok ikke den første der spøger om det 🙂 Det kan godt være jeg skal skifte arbejde til til kogekone. Det glæder mig du synes så godt om tunmoussen 🙂
Ha en dejlig dag
De bedste hilsner og smil
Samantha Fotheringham
maj 20, 2014 @ 17:57:57
Hej Samantha
Den ser virkelig lækker ud den tunmousse 🙂 Den vil jeg prøve at tilberede i weekenden 🙂 Tak for alle din dejlige og sunde opskrifter, det er altid en fornøjelse at kigge forbi din blog 🙂
Kh. Lotte
maj 21, 2014 @ 13:07:10
Hej Lotte
Tak for din kommentar 🙂 Det glæder mig du følger med på bloggen:) Rigtig god fornøjelse med opskriften 🙂
Ha en dejlig dag 🙂
De bedste hilsner og smil
Samantha Fotheringham
maj 27, 2014 @ 09:18:53
Hej. 🙂
Jeg er lidt i tvivl om noget omkring tunmoussen 🙂 .
Ved husbladmassen, hvordan gør du helt præcist der, altså hvor meget vand bløder du det op i, og bruger du vandet efterfølgende til tunmoussen?
Og hvis man ikke kommer kaviar i, skal man så tilsætte mere af noget andet eller er der nogle krydderurter der kan komme i stedet for. 🙂
Den ser rigtig lækker ud! 😀
Hilsen Mia.
maj 27, 2014 @ 14:31:39
Hej Mia
Husbladsen skal bare være overdækket med kold vand. Pres vandet fra husbladsen bagefter og smelt det over et vandbad. Du behøver ikke bytte kaviar ud med noget. Tunmoussen får en god konsitens med og uden kaviar 🙂
De bedste hilsner og smil
Samantha Fotheringham