Tunroulade med Spinat

Opskrift med fisk - Foto, foodstyling og opskrift Samantha Fotheringham

For ikke så længe siden delte jeg opskriften på tunmousse og i den anledning fik jeg den ide at lave en tunroulade med tunmoussen og en spinat bund. Resultatet blev meget vellykket og tunrouladen var yderst lækker og smagfuld. Tunmoussens cremet, lette og bløde konsistens klæder spinatlaget rigtigt godt. Tunrouladen er et smukt syn med dens farvestrålende udseende. Tunrouladen føles let i maven og sammen med en let salat udgør den et sundt måltid som du både kan spise til frokost og til aftensmad. Tunrouladen kan også serveres ved mere selskabelige begivenheder som en lækker forret, hvor dine sundhedsbevidste gæster vil sætte pris på næringsværdien. Tunrouladen er rig på protein fra tun, mejeriprodukterne og æg. Dertil er den blandt andet rig på D-vitamin, K-vitamin og jern.

Tunroulde--Foto,-foodstyling-og-opskrift-Samantha-Fotheringham

Opskrift på tunroulade med spinat

Tid: 6 timer

Arbejdstid: 45 time

Person: 6-8

Ingredienser:

  • 1 dåse tun i vand
  • 2 spsk. citronsaft
  • 0,5 løg
  • 125g skyr
  • 3 bl. Husblas
  • 75g fedtreduceret piskefløde
  • 900g spinat (frost)
  • 3 æg
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

Start med at lave tunmoussen, da den skal stå på køl i minimum 4 timer.

Mos tunen med en gaffel

Riv løget på et rivejern

Bland tun, løg, citronsaft og creme fraiche sammen og smag til med salt og peber

Udblød husbladsen og smelt det i et vandbad

Bland husbladsmassen i tunblandingen.

Pisk den fedtreduceret piskefløde til flødeskum

Vend forsigtigt flødeskummen i tunblandingen og tilføj de røde kaviar

Sæt tunmoussen på køl

Lav spinatlaget ved først at tø spinaten op i en gryde med lidt vand.

Pres vandet fra spinaten ved at putte spinaten i et viskestykke. Pres til der ikke kommer mere vand ud.

Blend spinat, æg, salt og peber sammen til en tyk grød.

Hæld blandingen til spinatlaget ud på en bageplade beklædt med bagepapir.

Form spinatlaget til en firkant med en tykkelse på ca. 1 cm.

Bag spinatlaget i ovnen ved 200 grader i 10 minutter og lad spinatlaget derefter køle af.

Læg et stykke bagepapir oven på spinatlaget og fjern det gamle bagepapir, ved at vende spinatlaget om.

Saml tunrouladen ved at smøre tunmousse ud på spinatlaget. Rul forsigtigt sammen til en roulade.

Pak tunrouladen ind i sølvpapir eller film og lad den trække minimum 1 time i køleskabet.

Næringsindhold pr. 100g

  • Kalorier: 56
  • Protein: 6,5g
  • Kulhydrat:1,5g
  • Fedt: 2,5g

Energifordeling pr. 100g

Energifordeling Tunroulde