Viden om antioxidanter

Viden om antioxidanter

Antioxidanter er længe blevet betragtet som kroppens små superhelte på grund af deres næsten magiske egenskaber. Længe har man troet at alle former for antioxidanter var sundhedsfremmende, men en undersøgelse fra 2010 viser at det ikke er alle vi kan optage!

Hvad er antioxidanter?

Antioxidanter hjælper kroppen med at bekæmpe frie radikaler. Hvis antioxidanter er kroppens superhelte, kan du se på de frie radikaler som kroppens skurke. Frie radikaler er molekyler, der er kemisk ustabile og derfor meget gerne vil koble sig på et stof og oxidere. De dannes af røg fra cigaretter, stress, fed mad og hård fysisk træning.

Blåbær og rødvin er slet ikke så sundt

Er du en af dem som har spist blåbær i ekstreme mængder og drukket rødvin med god samvittighed fordi det indeholder antioxidanter? Så vil det næste jeg fortæller helt sikkert skuffe dig. Videnskabelige undersøgelser viser nemlig, at vi slet ikke kan optage antioxidanter fra blåbær og vindruer, da de indeholder plantefenoler som har vist sig ikke at have nogen større antioxidativ påvirkning i menneskekroppen. Faktisk viser det sig at vi bare skyller dem ud i toilettet, men bliv endelig ved med at spise vindruer og blåbær, da de stadig har en sundhedsfremmende effekt, blandt andet ved deres indhold af c-vitamin.

Antioxidanter og træning

Det tyder på at antioxidanter har en positiv effekt ved træning. Frie radikaler kan beskadige musklerne, sænke helingsprocessen af skader og reducere træningsudbyttet. Her er antioxidanter din bedste ven, da de sørger for at dine muskler restituerer hurtigt og reducerer skader, så du hurtigt kan blive fit for fight.

Gode kilder til antioxidanter

Gode kilder til antioxidanter

Selvom blåbær og rødvin har vist sig ikke at være den bedste kilde til antioxidanter er der stadig mange andre fødevare som bugner af antioxidanter og som har en effekt på kroppen.

Te, kaffe og mørk chokolade (min. 70 %)

Grøn te, kaffe og bedst af alt mørk chokolade er rige på catechiner, som er nogle af de antioxidanter der er nemmest for os at optage. Catechiner har en antiinflammatorisk virkning og hjælper mod hjertesygdomme.

Gule og røde grønsager som tomater og gulerødder

Tomater og gulerødder indeholder carotenoider, som er det farvestof som giver grøntsagerne deres karakteristiske farve. Carotenoider er en antioxidant som er godt for synet og beskytter vores hud mod UV-stråling.

Nødder, æg og planteolier

Nødder, Æg og planteolier er rige på E-vitaminet alfa-tokoferol, som har en stor betydning for at vores nervesystem fungerer optimalt.