Smoothie opskrift med appelsin og banan
På en varm sommer dag er det dejligt med en kold forfriskning. Appelsin smoothie er meget nem, at tilberede og har en dejlig frisk sødme med en cremet og kold konsistens, som giver en kølig fornemmelse. Jeg har anvendt frosne bananer, da jeg synes konsistensen bliver mere tyk og lækker af det. Når dine bananer er overmodne og kedelige kan du tage skrællen af og smide dem i fryseren. Så har du altid nogen ved hånden til din smoothie. Men, hvis du ikke har nogen frosne bananer ved hånden kan du i stedet tilføje et par isterninger til din smoothie. Bananerne bidrager med sødme, men hvis du ligesom mig gerne vil have en lidt mere sød smoothie kan du søde den med perfekt sød (sødemiddel) eller honning. Jeg har sødet min smoothie med perfekt sød for at undgå ekstra kalorier. Smoothien er god som en kold forfriskning, som en sund dessert, fortræffelig som morgenmad eller som en energi snack i løbet af dagen. Appelsin smoothien er spækket med nyttige vitaminer som booster din sundhed og som din krop vil elske dig for. Den indeholder især c-vitamin og b-6 vitamin. Smoothien har jeg pynte med appelsin, ribs fra mine forældres have og frisk mynte.
Opskrift på appelsin smoothie
Person: 2
Tid: 10 minutter
Ingredienser:
- 3 dl neutral yoghurt ( max. 1,5% fedt)
- 2 frossen banan
- 4 appelsiner
- Evt. lidt perfekt sød eller honning.
Fremgangsmåde:
Pil appelsinerne og skær den ud i passende stykker.
Skær de frossent bananer ud i store stykker.
Kom appelsin, banan og yoghurt i en blender og lad den køre til det er en jævn masse.
Smag til med lidt perfekt sød eller honning.
Pynt med lidt appelsin
Næringsindhold pr. 100g
Kalorier: 69 kcal
Protein:2g
Kulhydrat: 12g
Fedt: 1g
jul 09, 2014 @ 14:54:02
ser mega godt ud 🙂
jul 10, 2014 @ 09:30:56
Mange tak Johanne 🙂
jul 09, 2014 @ 17:57:28
Den kunne jeg godt drikke lige nu.. puha 30 grader i dag. jeg smelter! 🙂
jul 10, 2014 @ 09:32:00
Det lyder godt Henrik 🙂 Det var meget varmt i går, så det var dejligt med en kold forfriskning 🙂
jul 10, 2014 @ 10:38:29
Tak for en dejlig smoothie. jeg lavede din smoothie opskrift til mine kone igår og vi var vilde med den. rigtig god ide med at smide bananer i fryseren. tak for opskriften og tippet.
Venlig hilsen
Frank
jul 10, 2014 @ 11:22:55
Hej Frank
Tak for din kommentar. Det glæder mig du har haft så stor succes med opskriften.
Rigtig dejlig sommer til dig og din kone.
De bedste hilsner og smil
Samantha Fotheringham
jul 11, 2014 @ 11:22:24
Smager super godt, hvis jeg nu gerne vil gøre den mere proteinrig, har du så nogen forslag til det?
jul 14, 2014 @ 16:32:46
Hej Martin
Du kan vælge at bruge skyr i stedet for yoghurt. der er 3 gange så meget protein i skyr som i yoghurt. du kan også vælge at tilføje lidt proteinpulver til smoothien. Jeg tænker proteinpulver med vanilje eller banan vil smage godt der i 🙂
De bedste hilsner og smil
Samantha Fotheringham
jul 27, 2014 @ 12:11:37
Sikke nogle flotte billeder 🙂 Jeg vil rigtig gerne prøve opskriften 🙂
jul 28, 2014 @ 17:58:52
Hej Lotte
Mange tak for din søde kommentar 🙂 Held og lykke med opskriften 🙂